Medlemsbetingelser

MEDLEMSBETINGELSER FOR TarGet Gym​





Følgende betingelser er gældende for medlemskaber i TarGet Gym



Ændringer til priser, vilkår og betingelser vil blive varslet minimum 1 måned før ændringen træder i kraft. Væsentlige ændringer varsles som minimum via opslag i centret og via servicemails.



Vi anbefaler, at du registrerer din mail i systemet – så er du sikker på altid at modtage vigtig information vedrørende dit medlemskab, dine bookinger, opkrævninger m.m. Processen er automatisk ved oprettelse. Men dette kan også gøres i centret eller i vores booking system under din bruger.




1. GENERELT


1.1. INDMELDING

Du melder dig ind i TarGet Gym via indmelding i centret eller via indmeldelsesformularen på vores hjemmeside. Første gang du møder op i centret, skal du henvende dig i receptionen for at gennemføre din indmelding. Her skal du som minimum medbringe et gyldigt ID (sundhedskort, pas eller kørekort).​


Det er dit eget ansvar at stamdata er korrekte, og har du ændringer hertil kan de laves via medlemsportalen på hjemmesiden.


For at blive medlem af TarGet Gym, skal du være fyldt 15 år. Hvis du er under 18 år, skal du desuden have en forælder eller værge med ved oprettelsen af dit medlemskab.


** Et PBS-medlemskab og et DIBS-medlemskab er løbende og fortsætter indtil det opsiges. Klippekort har en løbetid på 24 måneder. Ubrugte klip eller hele klippekort refunderes ikke. Kontant medlemskab, løber kun for den betalte periode.



1.2. MEDLEMSKORT & ANVENDELSE

Første gang du møder op i centret, vil du få udleveret et medlemskort. Medlemskortet skal altid indlæses inden din træning påbegyndes.


Et medlemskab og medlemskort er personligt og må ikke benyttes af eller overdrages til andre.


​Hvis du mister eller beskadiger dit kort, skal du henvende dig til TarGet Gym som vil udstede et nyt kort mod et gebyr.


Hvis du glemmer dit kort, vil du mod betaling kunne træne alligevel.


Der pålægges kr. 500,- i gebyr ved misbrug af et medlemskort, jfr ovenstående.




2. TILMELDING & AFMELDING AF HOLD


2.1. Tilmelding & afmelding af hold

Du kan til- og framelde dig hold på vores bookingsite eller via kundecomputeren i centeret. Det er ikke muligt at til og afmelde over telefon og mail. Hvis du er forhindret i at møde til et hold, skal du afmelde dig senest tre timer før holdstart.​


Når du er tilmeldt et hold, skal du fremmøde til det senest 10 minutter før holdet starter. Du fremmøder ved computeren i receptionen.


Hvis ikke du fremmøder til et hold eller ikke får det gjort rettidigt, vil du blive pålagt et gebyr, som automatisk bliver trukket via din PBS/DIBS aftale.





3. BETALING


3.1. Betaling for medlemskab

Alle medlemskaber og tilkøb kræver at du bliver tilmeldt PBS/DIBS, dog ikke konant medlemskab. Den første betaling skal altid betales med det samme, med mindre andet er angivet, og vil herefter blive trukket via PBS/DIBS.


Bemærk at minimums beløbet for afsendelse af betalingsforespørgsel til PBS/DIBS er minimum 95 kr.


Hvis en PBS/DIBS aftale ikke er oprettet korrekt eller utidigt afmeldt, forbeholder vi os retten til at opkræve gebyr på kr. 39,00 i faktura gebyr.


​Personer under 18år skal have en forælder eller værge til at stå som anden betaler for deres medlemskab.


Kontant medlemskab betales i receptionen, og kan som udgangspunkt kun betales en måned af gangen.



3.2. Medlemskab med anden betaler

Det er muligt at oprette et medlemskab med en anden betaler. Dette kan gøres via vores hjemmeside eller i centret.


For at tilknytte en anden betaler, skal vi som minimum have dennes fuldmagt til at oprette en PBS/DIBS aftale.


En anden betaler er foruden de faste månedlige udgifter automatisk også forpligtiget til at hæfte for ekstra udgifter og gebyrer, der opstår som følge af medlemskabet – såsom bøder for manglende fremmøde til et hold og køb med medlemskort. Disse vil blive trukket fra den samme konto.



3.3. Manglende betaling

Hvis et skyldigt beløb ikke kan blive trukket på din konto til tiden, vil dit medlemskort blive spærret. Herved vil du ikke kunne tjekke ind i centret.


TarGet Gym forbeholder sig ret til at opkræve det skyldige beløb via advokat eller inkasso firma, samt at rapportere dårligere betalere til RKI (Ribers Kredit Information).


Medlemskortet vil først blive aktiveret igen, når det skyldige beløb er blevet betalt, og medlemmet har fremvist dokumentation på betalingen.


Medlemskabet kan ikke ændres eller berosættes, hvis der forefindes en manglende betaling.​



3.4. Misbrug af medlemskort

Hvis du mister dit medlemskort og dette bliver misbrugt af en anden person, hæfter du selv for tabet, indtil du melder dit medlemskort bortkommet hos TarGet Gym.


Misbrug foretaget på medlemskortet efter du har meldt det bortkommet til TarGet Gym, hæfter du ikke for.




4. OPSIGELSE


4.1. Opsigelse af medlemskab

Ønsker du at opsige dit medlemskab hos TarGet Gym kan det gøres på følgende måder.


a). Du kan henvende dig personligt i centret.

b). Du kan sende en e-mail til info@target-gym.dk


Ved opsigelse af medlemskab, skal du som minimum tilkendegive at du ønsker at opsige medlemskabet og samtidig oplyse dit fornavn, efternavn, fødselsdato og medlemsnummer. En opsigelse er gældende fra den dag vi modtager den, og du har modtaget en kvittering vedrørende din opsigelse fra TarGet Gym.


Dit medlemskab ophører dog først ved udløbet af den indeværende måned plus én måned.



​4.2. Restance

Eventuelle restancebeløb modregnes i tilgodehavende.



4.3. Tvister og dokumentation

Såfremt der opstår tvivl om, hvorvidt et medlemskab er opsagt, skal du som medlem kunne bevise, at der er sket en korrekt opsigelse med dato og kvittering fra centret. Ved opsigelse af dit medlemskab i centret, får du tilsendt en mail med opsigelseskvittering.


Det er dit ansvar at tjekke, at du modtaget mailen samme dag. Bekræftelsen sendes til den mailadresse, der er oplyst til TarGet Gym. Det er dit ansvar, at TarGet Gym til enhver tid har de korrekte kontaktoplysninger, herunder korrekt e-mail, tlf. nummer og adresse.


Hvis du har sendt en underskrevet opsigelse til info@target-gym.dk, er det dit eget ansvar at sikre dig, at opsigelsen bekræftes af TarGet Gym via mail. Bekræftelsen sendes til den mailadresse der er oplyst til TarGet Gym.


Det er dit ansvar, at TarGet Gym til enhver tid har de korrekte kontaktoplysninger, herunder korrekt e-mail, tlf. nummer og adresse.




5. PAUSE (BERO)


5.1. At sætte et medlemskab på pause

Du har mulighed for at sætte dit medlemskab på pause i en periode, hvilket betyder, at du ikke betaler for at være medlem i denne periode.


Når et medlemskab er på pause, mister du alle dine medlemsrettigheder og adgang indtil pausen ophører.


Ønsker du at sætte dit medlemskab hos TarGet Gym på pause, kan det gøres på følgende måder.


a). Du kan henvende dig personligt i centret.

b). Du kan sende en e-mail til info@target-gym.dk.


Hvis du vil at sætte dit medlemskab på pause, skal du som minimum tilkendegive at du ønsker at sætte dit medlemskab på pause og samtidig oplyse dit fornavn, efternavn, fødselsdato og medlemsnummer.


Pausen er gældende fra den dag vi modtager den, og du har modtaget en kvittering vedrørende din pause fra TarGet Gym.


Du kan maksimalt sætte et medlemskab på pause i 6 måneder mod et gebyr. Der skal altid angives en start- og slutdato for bero perioden. Det er gratis at forlænge din pause, hvis din pause har været kortere end 6 måneder og ikke kommer til at overskride den grænse med forlængelsen.


Hvis en pause overskrider seks måneder eller, hvis pausen har været en del af en kampagne, skal der betales et gebyr for at forlænge pausen. Dit medlemskab starter automatisk, når pauseperioden udløber.


Såfremt der opstår tvivl om, hvorvidt et medlemskab er opsagt, skal du som medlem kunne bevise, at der er sket en korrekt opsigelse med dato og kvittering fra centret.


Hvis du sætter dit medlemskab på pause i centret, får du tilsendt en mail med kvittering for pausen. Det er dit ansvar at tjekke, at du modtaget mailen samme dag. Bekræftelsen sendes til den mailadresse der er oplyst til TarGet Gym.


Det er dit ansvar, at TarGet Gym til enhver tid har de korrekte kontaktoplysninger, herunder korrekt e-mail, tlf. nummer og adresse.




6. ANDRE BESTEMMELSER


​6.1. Stødende adfærd/påklædning

Alle former for mærker på tøj der har relation til grupper, bander, eller anden organisation som er til gene eller skaber utryghed for andre medlemmer, må ikke bæres i centeret.


TarGet Gym vurderer altid, hvorvidt påklædning ikke må eller må bæres. Ved spørgsmål eller tvivl, kan du altid kontakte os i TarGet Gym, eller på e-mail, på info@target-gym.dk



6.2. Børn i centret

Som udgangspunkt er alle velkommen i TarGet Gym, men børn (personer under 15 år) må af sikkerhedsmæssige årsager ikke opholde sig i træningsområder. De må gerne sidde i loungeområdet, eller i gården.



6.3. Ophold i centret uden at være medlem

Hvis du opholder dig i centeret uden at være medlem eller uden aftale med en personlig træner, forbeholder vi os retten til at bortvise og udelukke dig fra TarGet Gym.



6.4. Privat virksomhed

Det ikke er tilladt at udøve privat virksomhed i forbindelse med dit medlemskab – såsom træningsvejledning, personlig træning eller lign, uden en forudgående aftale.


Ønsker man at indgå en aftale kan man kontakte os i centret eller på mail



6.5. Helbredstilstand og personskade

Al træning sker på eget ansvar. Et medlem er selv ansvarlig for at være i en helbredstilstand, der tillader deltagelse i TarGet Gym.


TarGet Gym tager heller ikke ansvar for personskader på et medlem, som følge af ulykker eller andre besøgendes handlinger eller mangelfulde handlinger.


I øvrigt følges dansk erstatningsret på området.



6.6. Værdigenstande

TarGet Gym anbefaler, at alle genstande af værdi opbevares i et aflåst skab under træning.


TarGet Gym bærer ikke noget ansvar for tab på grund af tyveri eller tingskade på ejendele.



6.7. Video optagelse/Foto optagelse

Det er ikke tilladt at bruge TarGet Gym lokaler som lokalitet til optagelse af video eller billeder med henblik på markedsføring, uden en forudgående aftale. Man er altid velkommen til at kontakte os, med ønsker om dette.


Det er ikke tilladt at optage video eller tage billeder i TarGet Gyms omklædningsrum.



6.8. Brud på medlemsbetingelser eller centerets regler

I tilfælde af brud på medlemsbetingelser eller centerets regler kan TarGet Gym til enhver tid afbryde nærværende aftale om et medlemskab med øjeblikkelig virkning.


Se centerets regler i centret eller på vores hjemmeside.


TarGet Gym kan i særlige tilfælde forlange fremvisning af lægeerklæring, hvis det vurderes, at træningen kan være sundhedsskadeligt for medlemmet.




7. Doping


7.1. Samarbejde

TarGet Gym samarbejder ikke med Anti Doping Danmark (ADD).



7.2. Salg eller overdragelse

Salg eller overdragelse af dopingmidler, er på alle måder forbudt når man befinder sig i centeret.


Besiddelse af dopingmidler med henblik på overdragelse til andre, er på alle måder forbudt når man befinder sig i centeret.


Ved overtrædelse, bortvises man øjeblikkeligt, og medlemskabet ophører.



7.3 Brug af dopingmidler

Brugen af doping, er på alle måder forbudt når man befinder sig i centeret.


Ved overtrædelse, bortvises man øjeblikkeligt, og medlemskabet ophører.




8. FORTRYDELSESRET


8.1. Fortrydelsesret på medlemskab

For køb af medlemskaber har du 14 dages fortrydelsesret, fra den dag medlemskabet er købt.


For at gøre brug af fortrydelsesretten skal du henvende dig i centret eller skrive en mail til info@target-gym.dk


Ved brug af fortrydelsesret, får du tilsendt en mail med bekræftelse. Det er dit ansvar at tjekke, at du modtaget mailen samme dag. Bekræftelsen sendes til den mailadresse der er oplyst til TarGet Gym.


Det er dit ansvar, at TarGet Gym til enhver tid har de korrekte kontaktoplysninger, herunder korrekt e-mail, tlf. nummer og adresse.

Kontaktinfo

 

Tel: +45 42 65 02 61

 

@ info@target-gym.dk

 

TarGet Gym ApS

Amager Strandvej 418 (Inde i gården)

2770 Kastrup

 

CVR: 39659573

Åbningstider:


Man-tors: 06.00 - 22.00

Fredag: 06.00 - 19.00

Lør-Søn: 09.00-17.00


Helligdage annonceres løbende

Samarbejdspartnere:


Superior CPH

Taurus Pro

Følg os på de sociale medier


Copyright © TarGet Gym